Tirslund kirke
regnes for en af de ældste kirker i Sønderjylland, bygget omkring 1150-1180 af granitkvadre. I fordums tid lå der på stedet en hedensk offerlund, hvor der blev ofret til Thyr. Deraf navnet Tirslund. Kirken er viet til Sct. Stephanus. Ved en renovering i 1939 fandt man under alterbordet en helgengrav med relikvien fra kirkens indvielse.
Kirkens mure er igennem årene blevet omsat et par gange, senest i 1995- 97. Granitkvadrene blev da taget ned (undtagen nordmurens), stenene blev nummereret og lagt ud på marken syd for kirken, hvorefter de blev muret ind på deres hidtidige pladser.
Kirkebygningen består af skib, kor og våbenhus, sidstnævnte afløste et ældre i 1852. På den østvendte gavl er der et lille klokkehus, der dog ikke længere er i brug. Den nuværende kirkeklokke er ophængt i en klokkestabel ved kirkens sydvestlige hjørne.
Der er plads til 120 personer i kirken.
Alteret
er fra ca 1500. I altertavlens midterparti er anbragt en stor figur af Gud med Jesus ved sin højre hånd (nådestolen), samt Maria med barnet og Sct. Clemens, der var pave i Rom fra 90-97.
I 1776 blev de tre figurer fjernet fra kirken og flyttet til Flensborg og Kiel. De blev erstattet på altertavlen dels af et maleri, der nu hænger på korets nordside og dels af en lille kopi af Thorvaldsens Kristus figur, der nu står i en niche i skibets nordside. I 1922 blev de oprindelige figurer afgivet til Danmark igen, paven kom til Sønderborg og de to andre til Nationalmuseet.
Da kirken blev renoveret i 1938-39 lykkedes det menighedsrådet at få alle tre genindsat på altertavlen.
De 12 apostle på sidefløjene var indtil 1939 umalede, men blev istandsat og malet samtidig med den øvrige del af altertavlen.
Prædikestolen
er fra 1575 og har tidligere haft udskæringer. Billederne af evangelisterne er sandsynligvis malet i 1700 tallet. Læsepulten er lavet af oliventræ fra Israel, skåret af tømrer Nis Juhl ved renoveringen i 1939. Af samme træsort forefindes også et kors, der hænger i kapellet.
Mindetavle
På skibets nordside er anbragt en tavle med navnene på de unge mænd, der faldt i 1. verdenskrig 1914-18.
Orgel
På kirkens pulpitur er anbragt et lille fire-stemmers orgel med et manual. Det er anskaffet i 1971 bl.a. ved hjælp af en indsamling i sognet.
Døbefonten
er af granit i romansk stil med plantemotiver. Dåbsfadet er af nyere dato.
Messeklokken
der var i brug i katolsk tid blev fundet på kirkens loft i 1925 af lærer Viggo Bay. Han søgte Nationalmuseet om lov til at hænge den op ved Tirslund skole og dette blev imødekommet på den betingelse, at når skolen lukkede, skulle klokken til Nationalmuseet. Men da skolen i 1975 blev lukket, fik lærer Jørgen Hansen tilladelse til at hænge klokken op i kirken.
Pastorat
Tirslund sogn har siden 1542 og indtil 2007 været annekssogn til Bevtoft. Præsten boede i Bevtoft, dog med undtagelse af årene fra 1542-1569, hvor præsten hr. Jørgen Wulff boede i Tirslund sogns præstegård på Tirslundvej 11. (se mere under historien om sognets præster).
I 2007 blev Tirslund sogn efter eget ønske skilt fra Bevtoft og lagt sammen med Toftlund sogn. Årsagen var, at kommunesammenlægningen, der trådte i kraft 1. januar 2007 havde delt det tidligere pastorat mellem Haderslev og Tønder kommuner.
Præsterne ved Tirslund kirke
Tirslund kirke er ældre end Bevtoft kirke og har derfor i begyndelsen været et selvstændigt sogn.
Den første præst efter reformationen var Jørgen Wulff, der fra 1542 tillige blev præst for Bevtoft sogn, men blev boende i præstegården i Tirslund, Tirslundvej 11.
Jørgen Wulff døde i 1569 og blev efterfulgt af sin søn, Niels Wulff (1569-1584), der bosatte sig i Bevtoft, som derved blev hovedsogn i pastoratet indtil adskillelsen i 2007.
I 1584 efterfulgtes Niels Wulff af sønnen Peter Nielsen Wulff, der sad i embedet i 66 år frem til 1650. I 1648 blev han i en høj alder udnævnt til provst, et embede han kom til at beklæde i meget kort tid.
Hans søn, Jakob Petersen Wulff blev ordineret til embedet i marts 1651 og døde i 1657. Han blev den sidste sognepræst af Wulff slægten.
Han efterfulgtes af Jørgen Bojsen, søn af hjælpepræsten i Øsby. Han døde i 1704 efter 46 års præstetjeneste.
Han efterfulgtes af sin kapellan Christian Hansen Eichel (1700 – 1707).
Derefter kom Poul Erntsen Boldich (1707-1727).
Derefter Augustinus Andersen Chrylstasin (1727-1761), der blev provst i 1752.
I 1736 var der brand i Bevtoft by og den gik også ud over præstegården, hvorved alle papirer brændte.
Derfor er der så få oplysninger om tiden forud.
Provst Chrylstasin genopbyggede præstegården, der i mange år kaldtes ”palæet i Tørninglen” på grund af dens fornemhed. Den står der endnu.
1761 til 1788 hed præsten Peter Gutfelt.
1788 -1789: Ditlev Outzen- døde efter kun et år i embedet.
1789 – 1808: Jørgen Mecklenburg 1808-1838: Niels Christoffer Juhl
1839-1843: Henrik Rosendahl.
1843-1867: Jørgen Christian Randbøll, der forlod embedet, da han ikke ville aflægge troskabsed til tyskerne.
1868-1885: Andreas Martin Andresen.
1885-1891: Peter Fredrik Petersen (blev derefter præst ved Vor Frue kirke i Haderslev og senere generalsuperintendent i Kiel)
1891-1920: Hans Jensenius Schmidt- tog sin afsked ved genforeningen.
1920-1921: M. H. Løbner
1921 -1936: Adolf Flensmark (blev senere provst i Haderslev)
1937-1962: Anker Nissen
1962-1982: Christian Siersbæk
1982-2005: Erik Sloth
2005-2007: Knud Kibsgaard Riis
Fra 2007 kom Tirslund sogn i pastorat med Toftlund.
