Toftlund Kirke
 



 

Datering

De ældste dele af kirken- skibet,  koret og apsis ? er fra omkring år 1200.  Af betydning for dateringen er en udgravning i koret i 1953, hvor kirken gennemgik en større restaurering. Ved denne udgravning blev der fundet 14 mønter, hvoraf den ældste er en Ribe-pfennig. (1231-41). Mønterne rækker fra Valdemar II?s tid (1202-41) til Christian III (1503-59) samt enkelte fra nyere tid. Den ældste del af kirken er opført i romansk byggestil. Tårnet er sengotisk og opført et par århundreder senere. Det oprindelige tårntag var af Tørninglen typen med spir mellem fire spidsgavle, men dette spir blev så ødelagt under oktoberstormen i 1634 (Sankt Karens nat), at det senere måtte nedtages og blev erstattet af et sadeltag. Tårnets blændinger og savskifter stammer fra Tørninglen spiret. Årstallet 1787 stammer fra en skalmuring. I 1968 gennemgik tårnet en restaurering, der tillod anbringelse af endnu 2 klokker.


Kirkens sydside

 I 1912 blev kirkens våbenhus og sydside revet ned og kirken blev udvidet med en tilbygning bygget op dels af genanvendte granitkvadre, dels af teglsten. Tilbygningen er i tysk herregårdsstil og har tre parallelle sadeltage med gavle. Denne tilbygning giver kirken et helt unik udseende, men man skal om på kirkegården for at få oplevelsen. Den forbipasserende på hovedvejen opdager intet!


Kirkens nordside

Denne er intakt og vender ud mod Kolding-Tønder hovedvejen. Da myndighederne i Flensborg i årene 1905-1912 skulle tage stilling til en udvidelse af kirken, (vi var jo dengang under tysk herredømme) opereredes der med at omdanne kirkens grundsrids til en korsformet kirke. Men udvidelsen mod nordsiden besværliggjordes måske af gravsteder og måske af, at en tilbygning netop på den side ville være meget synlig fra hovedvejen og måske skæmme kirkens udseende. Kvindedøren i nordsiden var tilmuret fra 1738, men blev ved ombygningen i 1912 åbnet igen og kan stadig bruges.


Kirkens inventar

I 1953-54 og igen i efteråret 1999 gennemgik kirken en større renovering. Alterbordet blev i 1953 bygget op i mursten, men blev senere træbeklædt og fremstår nu med ensfarvet, gråt antependium. Alterskranken er fra 1954, udført i smedejern af G. Reissmann efter tegning af restaureringsarkitekterne Holger Mundt og Ebbe Clemmensen. Den afløste en træalterskranke med drejede balustre. Altertavlen er fra omkring 1620 med en fremstilling af nadveren i midterfeltet og dyderne Tro og Kærlighed i sidefelterne. Alterstagerne i messing er anskaffet i 1707 og altersølvet er fra 1844. Døbefonten er kirkens ældste inventar og er tilbage fra den første tid. I fonten ligger et nederlandsk, ottekantet messing fad fra 1600 tallet med syndefaldet som motiv i bunden. På nordsiden af triumfbuen hænger en sengotisk figur af jomfru Maria med Jesusbarnet. Den er fra omkring 1475 og har oprindelig tilhørt et sidealter.  I 1883 blev den solgt, men siden tilbagekøbt.  Figurens tilstand vidner om en lidt omtumlet tilværelse. Under figuren står den tidligere prædikestol fra omkring 1550, en af de ældst bevarede prædikestole. Den er siden blevet benyttet som degnestol, men er nu ude af brug. Over triumfbuen hænger et krusifiks fra omkring 1450-75. I korets nordside står en brudebænk ved siden af et epitafium over provst Anders Clausen, død 1704. Han var gift to gange og havde børn med begge koner, hvilket fremgår af indskriften.

Prædikestolen er en Tønder stol, udført i 1654. Den er smykket med seks udskårne felter, der viser Maria bebudelse, Jesu fødsel, Jesu dåb, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Ved renoveringen i 1999 blev den forsynet med en trappeopgang, der falder helt ind i stilen. Ved denne renovering under ark. Jørgen Toft Jessen blev der tillige udført gelænder foran orglet og bænkene i kirkens sydside, til venstre for orglet. Her har kirkens børne- og ungdomskor deres plads under gudstjenesten.

Orglet blev ved samme lejlighed udvidet til 16 stemmer og renoveret hos Bruno Christensen og sønner. I sideskibets vestende er anbragt et pulpitur, der tidligere var delt i to og bygget op omkring orglet i kirkens vestende (tårnrummet). I 1954 samledes det og fik sin nuværende plads. Der er opgang fra våbenhuset. På de ti felter ses malerier af de ti brudejomfruer. 


Klingpungen anvendes til indsamling hver søndag under gudstjenesten

Slår man op i et leksikon gives der følgende forklaring på klinpungen: en pose af stof - gerne fløjl - eller en beholder af sølv- eller messingblik, som er anbragt på enden af en stok på ca. halvanden meters længde. Lidt længere inde på stokken sidder en lille klokke, og en pig kan stikke ud foran posen. Redskabet brugtes i kirkerne under gudstjenesten. Hvis nogen var faldet i søvn, stak man posen ind til dem og ringlede med klokken til de vågnede, hvorefter de måtte bøde med en skærv, som på stedet blev lagt i. Var der pig på redskabet, kunne man gå så vidt, at man prikkede til synderne. Der er bevaret en del eksemplarer fra barok og rokoko, og ofte er de prægtigt udførte. Således kan k. af fløjl have guld- og sølvbroderi, medens stykker af metal ikke sjældent har nydelige drivninger og punslinger.

Toftlund Kirke bruger at samle ind i klingpungen.

 

Har du glemt at få mønter med i kirken. Kan det godt lade sig gøre at støtte de gode formål der er bliver samlet ind til.

Der kan overføres til konto: 9745 7200010064.

Skriv det er til menighedsplejen, eller et andet projekt der er samlet ind til.

Kontaktoplysninger

  • Toftlund Arrild Tirslund Pastorat
  • Telefon: 74831443
  • Email: mz@km.dk
 

Sociale links